Mr. Pudser Din professionel partner

FAQ - Spørgsmål og svar​

Om at pudse vinduer og rense tagrender, fliser, tage mm. Vi besvarer de vigtige spørgsmål her

Her på siden kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål fra vores kunder.

Spørgsmålene er kategoriseret i forhold til vores ydelser.

 

  • Vinduespudsning
  • Rens af tagrender
  • Rens af tage
  • Algebehandling
  • Rens af fliser
  • Imprægnering
Finder du ikke svar på dine spørgsmål her, er du naturligvis velkommen til at skrive til Mr. Pudser på kdt@mrpudser.dk eller ringe på 42 54 98 98.
Priser

Hvor ofte skal mine vinduer pudses? 
Vinduer i private hjem skal som udgangspunkt pudses ca. hver måned. 

Bor du tæt på en trafikeret vej eller omkranset af mange træer, der spreder pollen, kan det være nødvendigt at få pudset vinduer lidt oftere. Det samme gør sig gældende, hvis du fx bor i et hjem med husdyr eller små børn, der sætter fingre på dine ruder.

Vinduer i erhvervslokaler (fx butiksruder) skal pudses minimum en gang om måneden afhængigt af beliggenhed og anvendelse.


Hvor lang tid tager det at få pudset vinduer?

Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at pudse vinduer afhængigt af bl.a.:

  • Antallet af ruder. Jo flere ruder, des længere tid tager det
  • Typen af ruder. Fx tager det længere tid at pudse sprossede ruder end almindelige ruder
  • Placeringen af ruder. Ovenlysvinduer eller svært tilgængelige vinduer tager fx længere tid at pudse
  • Snavs på ruden. Jo mere beskidte dine vinduer er, des længere tid tager det at pudse dem.

Som tommelfingerregel skal du regne med, at det tager ca. en halv time at pudse vinduerne indvendigt i et hus med 2-3-værelser og ca. en time at pudse vinduerne indvendigt i et hus med 4-5-værelser.

Har du brug for et præcist beløb, er du velkommen til at kontakte Mr. Pudser for et uforpligtende tilbud.

Som i næsten alt andet gælder det, at jo oftere du får dine vinduer pudset, jo kortere tid tager det at pudse dem og des billigere bliver det for dig.Er der noget jeg skal gøre, inden Mr. Pudser kommer på besøg og pudser mine vinduer?

Det vil være en stor hjælp, hvis du fjerner potteplanter og nipsgenstande fra dine vindueskarme, inden vi kommer. Det samme gælder genstande som havemøbler, haveredskaber, grill mv. udenfor, der står placeret op ad dine vinduer.

Hvorfor skal jeg få mine tagrender renset? 
Dine tagrender sørger for at lede regnvand ned i kloakken. 

Hvis der ikke er fri passage i dine tagrender, fx fordi de er stoppet til med nedfaldne blade, så kan du risikere at:

  • Regnvandet løber ud over tagrenden og ned langs murværk eller træværk, som bliver fugtigt og ødelagt
  • Regnvandet løber ud over tagrenden og ned langs vinduer eller i kælderskakter, som bliver vådt, fugtigt og ødelagt
  • Regnvandet løber ud over tagrenden og ned på fliser eller jord, som bliver ødelagt
  • Regnvandet bliver liggende i dine tagrender og fryser til ved minusgrader, hvorefter dine tagrender sprænger eller slår revner

Hvor ofte skal jeg få mine tagrender renset?

 

Dine tagrender skal renses minimum én gang om året, men vil du være helt sikker på at undgå skader, skal du få dem renset to gange om året.

  • Hvordan kan jeg se, at mit tag trænger til at blive behandlet?
    Du kan se, at dit tag trænger til at blive behandlet, hvis:
  • Dit tag ændrer farve
  • Der ligger dynger af blade på dit tag
  • Der er belægninger af mos og måske græs på dit tag
  • Der er algevækst på dit tag

Hvor ofte skal jeg få mit tag behandlet?

 

Ved at få dit tag renset en gang om året bidrager du til at holde det rent for skidt, mos og alger, som kan misfarve og ødelægge dit tag.

Hvad er alger?
Alger er levende organismer på linje med andre planter. Alger er typisk brune eller grønne i farven og viser sig ved en misfarvning. Enten i form af plamager eller pletter.


Hvorfor kommer alger?
Det er svært helt at undgå alger. Alger vokser på vandrette overflader som tage og terrasser, men også lodrette flader som fx vægge, vinduer, sokler og døre. Alger trives godt i varmt og fugtigt vejr, som bl.a. kendetegner det danske vejr om foråret, sommeren og efteråret. Derfor vil du også opleve, at fremkosten af alger er ekstra voldsom netop på disse årstider, hvor det typisk regner meget, og der ikke er frost i luften.


Hvor ofte skal jeg få mine flader renset for alger?
Det kommer naturligvis an på, hvor hårdt angrebet dine overflader er, og hvor generet du er af det. Er der områder med voldsom algevækst, anbefaler vi, at du får dine overflader renset en gang om året. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Mr. Pudser for et uforpligtende tilbud.


Kan jeg selv gøre noget for at undgå algevækst?
Ja. Du kan forebygge algevækst ved at vedligeholde dine overflader. Se dem efter for råd, begyndende nedbrydning og maling, der skaller af.

 

Beskær også store træer og buske, der kaster skygge på dine overflader og dermed øger risikoen for fugt og algevækst.

Hvorfor skal jeg få mine fliser renset? Der er to grunde til at få dine fliser renset:

  1. Dine fliser er belagt med mos eller andet, som suger vand og derfor er i risiko for at sprænge, når frosten sætter ind om vinteren.
  2. Dine fliser er belagt med alger eller flisepest og er derfor grimme at se på.

Hvordan kan jeg se, at mine fliser trænger til at blive renset?
Der er flere ting, som du kan holde øje med. Bl.a. nedenstående tegn på, at dine fliser trænger til at blive renset:

  • Dine fliser er belagt med grøn eller brun algevækst
  • Dine fliser er groet til med mos
  • Dine fliser er plettet med flisepest – lyse eller mørke pletter
  • Dine fliser er misfarvede af enten sol eller fugt
  • Dine fliser er ”sprunget” på grund af frost

Hvor ofte skal jeg få mine fliser renset?
Afhængigt af, hvor du bor, og hvordan dit hus vender, kan du ofte komme langt med at få renset dine fliser én gang. Gerne om foråret, når den våde, kolde vinter er på retur, og inden solen rigtigt brænder igennem. Derefter vil det være en god idé at få dine fliser behandlet for alger og mos en gang om året.

Fliser på en skyggefuld plet eller fliser på en nordvendt skråning er ofte mere udsatte. Det samme gælder fliser omkranset af megen grøn bevoksning, som træer og buske, der ofte er ledsaget at høj fugtighed og nedfald i form af blade mv.

Hvad kan jeg selv gøre for at holde mine fliser pæne og sunde?
Sørg for at feje nedfaldne blade, grene og kogler sammen, så dine fliser kan tørre. Hold øje med misfarvninger og algevækst og tag fat i Mr. Pudser for professionel hjælp, inden det udvikler sig kritisk.

Hvorfor skal jeg imprægnere mine fliser?

Imprægnering er en form for forsegling. Ligesom maling eller lak sikrer imprægnering, at dine fliser ikke tager skade af fx frost, vand og sol. Samtidig er det muligt for dine fliser at ”ånde” igennem imprægneringen, så der sker en naturlig ventilation.

 

Hvornår skal jeg få mine fliser imprægneret?
Det er vigtigt at imprægnere dine fliser, efter de er blevet renset, hvor overfladen ofte er mere ”åben” og udsat.

Derudover er det en god idé at imprægnere dine fliser ca. hvert 10 år, eller når du flytter ind i en ny bolig, medmindre du ved, at den tidligere ejer har gjort det inden for de seneste år.

 

 

Ring eller skriv til os for en uforpligtende snak på telefonnummer: 42 54 98 98. Eller e-mail: kdt@mrpudser.dk.
Husk, at der er fuldt fradrag for serviceydelser. Du kan læse mere om fradrag på www.skat.dk

Mr. Pudser står klar til at hjælpe dig med at pudse dine vinduer